Fra systemskifte til besættelsen 1901 til 1940

  Fra systemskifte til besættelsen 1901 - 1940

 

-          Den 24. juli 1901 udnævntes den første Venstre-regering i Danmark. Den konservative regering (Sehested) blev af kongen, Christian 9., bedt om at indgive sin afskedsbegæring, og Venstre-regeringen (Deuntzer) blev udnævnt. Denne begivenhed, der benævnes Systemskiftet, var udtryk for, at Venstres kamp for folketingsparlamentarisme, som var blevet proklameret i 1873, havde båret frugt. Parlamentarisme betyder at flertallet i folketinge kan tvinge regeringen til at udskrive nyt valg. Det kommer fra GB og spredte sig i sidste halvdel af 1800 tallet. Socialdemokratiet vandt frem og i 1924 overhalede det Venstre som det største parti, og i 1935 kulminerede det med 46% af stemmerne. Både Venstre og De Radikale måtte notere en betydelig tilbagegang - navnlig i årene efter 1. verdenskrig, mens De Konservative bevarede en position som det tredjestørste parti. En række sociale forbedringer blev så lavet, herunder oprettelsen af en ny social lovgivning som indbefattede arbejdsløshedskasserne i 1907.

 

1. Verdenskrig 1914-1918
Danmark forholdt sig neutral, men formåede at handle med både England og Tyskland. Fik i 1920 efter folkeafstemning i Sønderjylland, den nordlige del af Slesvig tilbage.

 

1915 kvindernes stemmeret

Op gennem 1800-tallet lød kravet fra den vestlige verdens friheds- og kvinderetsforkæmpere til verdens nydannede demokratier, at menneskerettighederne og det politiske medborgerskab skulle omfatte alle uanset køn og social status. Disse idéer nåede også Danmark. Og i 1915 blev kvinder tildelt stemmeret til Folketing og Landsting i Rigsdagen på lige fod med mænd. Forud var gået årtiers kamp for at opnå denne stemmeret, fra det første lovforslag blev fremsat i Folketinget i 1886 over opnåelsen af kommunal valgret i 1908 til erhvervelsen af den politiske stemmeret 7 år senere.

 

Økonomisk udvikling 1901 til 1940
Perioden var alt i alt præget af økonomisk fremgang. Målt i faste priser blev nationalproduktet tredoblet på de 40 år. Landbruget var stadig det bærende erhverv og tegnede sig for langt hovedparten af eksporten, men også industrien var på vej frem, skønt få troede på, at Danmark uden egne råstoffer kunne blive et virkeligt industriland. Interessen for den industrielle udvikling var mindre end interessen for landbruget, som man særligt søgte at styrke gennem udstykning af herregårds-¬ og præstegårdsjord til nye husmandssteder.
Væksten var ikke kontinuert, men svingede med konjunkturerne - alvorligst som følge af den verdensomspændende krise, der udbrød i 1929 og nåede Danmark i 1931. Den var først og fremmest en landbrugskrise, og det danske landbrug, som importerede foderkorn, havde i årene forud nydt godt af, at kornpriserne var lave, og havde foretaget store investeringer i svinestalde. Det hævnede sig nu, da også priserne på smør og bacon dykkede, og mange gårde endte på tvangsauktion.
Byerhvervene klarede sig bedre gennem krisen, og arbejdsløsheden steg her kun i 1932 for derpå atter at falde.

 

 

Genforeningen med Sønderjylland 1920.

Den 10. februar stemtes under et i Nordslesvig, og det gav et dansk flertal på 75%. Den påfølgende afstemning i de tilgrænsende sogne gav derimod alle steder tysk flertal.

 

Udviklingen af teknologien

I 1939 var der registreret 165.000 biler af alle typer, personbiler, lastbiler og busser. De blev en konkurrent til jernbanerne, og i 1920'erne ophørte udbygningen af jernbanenettet. Jernbanerne satsede nu i højere grad på den fjerne trafik og opnåede i 1935 et gennembrud, da Lillebæltsbroen stod færdig, og de første dieseldrevne lyntog blev taget i brug. Det forkortede rejsetiden mellem København og Aalborg fra 10,5 til 6,5 timer.

Før krigstiden

Inden 2 verdenskrig i 1940 havde politikerne nok at tænke på. Skulle Danmark i den krig der var på vej, ligesom i 1 verdenskrig forholde sig neutral eller kæmpe imod. Da man ikke havde midler til at kæmpe mod Tyskland og havde fået så meget ud af at være neutral i 1. verdenskrig var det også det man valgte nu. Det gav sig til udtryk, da Danmark i foråret 1939 i modsætning til andre tyske nabolande modtog Hitlers tilbud om en ikke­angrebspagt, skønt det lå klart, at tilbuddet var ren propaganda og ikke havde nogen reel værdi.

 

Staunings Nytårstale 1940

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/statsminister-thorvald-staunings-s-nytaarstale-1-januar-1940/

Staunings nytårstale fra 1940 fortæller om tankerne og hvilke udfordringer han mener der er i vente selvom man havde lavet ikkeangrebspagten med Tyskland.

Han ved at Tysklands angreb Polen har udløst  2 verdenskrig. Han fortæller at Danmark bliver nødt til at være neutral, fordi Danmark simpelthen ikke har et forsvar der kan gøre noget mod Tyskland. Han mener vi skal stadig skal eksportere varer som man gør i fredstid, ellers vil Danmark ikke overleve. Han opfordre til at man stopper med at jamre sig over udsigten til mindre og i stedet ser på landets interesse. 

 

Thorvald Stauning 26.10.1873-3.5.1942

Staunings barndom var præget af fattigdom. Hans forældre havde svært ved at finde arbejde da de havde mange alvorlige sygdomsperioder. Han boede forskellige steder i København men det var altid under usle forhold. Dog fik han en god skolegang og lærte almindelige færdigheder som skrivning og regning. Han blev udlært som cigarsortere og rejste i 1891 til Fredericia hvor han arbejdede på J. P. Schmidts cigarfabrik indtil 1893. Årerne i Fredericia var en urolig tid, hvor han oplevede forskellige ting, men først og fremmest begyndte han og læse socialismens klassikere og en forfatter som Holger Drachmann fangede ham særligt. Desuden blev han fagforeningsmand og deltog i en strejke. I 1893 tog han tilbage til København og fik et arbejde i faget. Han blev i 1980 medlem af socialdemokratiet og kom så som lærling ind i bestyrelsen for sygekassen Alderstrøst. Stauning kom ind i politik da Faksekredsen – en stærk venstrekreds – manglede en kandidat i 1901, og da den søgte råd hos Peter Christian Knudsen en af Staunings gode venner og han pegede på Stauning som kandidat. Det lykkedes dog ikke for ham at komme ind i Folketinget. Efter vandt dog vælgerne over og i 1906 kom han ind. Han kunne i 1924 danne den første socialdemokratiske regering. Men hans politiske mesterstykke blev Kanslergadeforliget indgået mellem regeringen og Venstre i januar 1933. Han forsøgte de næste par år at få flere vælgere fra andre lag end arbejderklassen. Dette lykkes da partiet i 1935 under sloganet "Stauning eller Kaos" opnåede 46,1% af stemmerne, dets højeste stemmetal nogensinde. Frem til hans død i 1942 fortsatte han sit politiske arbejde.