Den ældre enevælde

Danmarkshistorien 

- Den ældre enevælde 1660-1784

• De to svenskerkrige 1657-60.
• Danmark tabte Bornholm, Halland og Blekinge.
• I 1660 indførte Frederik den 3 enevælden.
• Danmark skulle blive mere centraliseret. 
• Skånske krige i 1675-79
• De store nordiske krige 1709-20
• Mislykkedes i forsøget på genvindendelsen af de tabte byer. 
• Ved fredsslutning 1720 stod Danmark tilbage med en stor gæld 
• Økonomisk fremgang i Europa omkring 1750 
• Danmark forholdt sig neutral i de europæiske krige

Hvordan var magtstrukturerne i samfundet, og hvordan udviklede de sig?

Efter vi tabte Bornholm, Halland og Blekinge ved Freden i Roskilde i 1658 til Sverige, blev kongemagten styrket. Det fik stor indflydelse på dansk politik. Borgere og bønder var utilfredse med adelens svigt under svenskerkrigene, og i 1660 indførte Frederik den 3 enevælden. Det danske monarki var oprigtigt valgkongedomme, hvor stænderne valgte kongen, men blev senere til et arvekongedømme.

Der blev  indført en række reformer som skulle gøre Danmark til et mere centraliseret  land. Deres formål var at genvinde de tabte danske byer. Det lykkedes at gøre Danmark til en velfungerende stat igen, og i de Skånske krige i 1675-1679 prøvede Danmark at genvinde Skåne. Det mislykkedes, og anden gang i Den store Nordiske Krig i 1709-1720 måtte Danmark indse at byerne var tabt. 

Efter lang tid med pest, krig og dårlig økonomi, og efter en stor gæld efter fredsslutningen i 1720, kom der en økonomisk fremgang for Europa og Danmark omring 1750. I de europæiske krige havde Danmark gevinst af at være neutral, modsat andre stater. Kongemagten var på sit højeste, men faldt igen, da Christian den 7’s sindssygdom. 

Hvordan klarede DK sig i forhold til udlandet og var der evt. ændringer i de danske territorielle besiddelser?

I 1658-1660 have Danmark tabt krige imod ærkefjenden Sverige, og måtte derfor afgive de sine provinser i Østersøen undtagen Bornholm.

Frederik 3. og Christian 5. prøve i 1675-1679 at genvinde Skåne. Selvom krigen ikke endte dårligt, var de europæiske stater ikke interesserede i, at Danmark skulle beherske Øresund, og fredsslutningen blev derefter.

Var der andre vigtige begivenheder og udviklinger i samfundet, som havde indirekte betydning for ovenstående?

Danmark var ved at gå bankerot. Så der blev indkaldt en stænderforsamling. I det første møde skulle der besluttes hvem der skulle betale statens underskud. Adelen sagde at det skulle være borgerne, Men kirken og universitetet besluttede at holde med borgerne i denne omgang.Det blev derfor besluttede at man ville tilbyde Frederik 3. Danmark-Norge som et arverige. Det vil sige at der ikke skulle noget forhandlinger til for at beslutte hvem den næste konge af Danmark skulle være.  Derved blev den nye konge af arveriget Danmark altså Frederik 3.Den næste begivenhed var underskrivelsen af Enevolds arveregeringsakten den 10. januar 1661. Dette dokument sikrede ikke kun at Danmark skulle være et arverige, men også at der formelt set ikke var andre en kongen der skulle sidde med magten.

Relater evt. til udviklingen i perioden rundt omkring i Europa 1660-1784

Der var mange krige der begyndte omkring 1660: Blandt andet ville den franske konge 
Louis den 16. i krig mod europæiske lande, for at tilegne sig et større territorium. Han samlede en kæmpe hær, som skulle tilegne sig nabolandende, og derved øge Frankrigs territorium.I denne tidsperiode, gik det godt for Holland. De var nogle dygtige fiskere, og tjente meget på bl.a. fisk (mest sild). Det gik også rigtig godt for landbruget i Holland, og deres famøse skibe blev brugt til transport af korn og dyr osv.

Sverige var en stormagt, og kongen Charles den. 5. var en succesfuld soldat. Danmark tabte Halland, Blekinge og Gotland, og derved gik det ikke så godt for Danmark. Alt imens Danmark tabte store arealer land, gik Frankrig på rov, Holland var succesfulde med deres landbrug og fiskeri og Sverige havde en mægtig konge. Vi kan derfor konkludere at Danmark havde det hårdt i tidsrummet 1660-1784, i forhold til andre europæiske lande.

Christian den 7 

Christian den 7 blev født i 1749, og overtog tronen som 16 årig. Han led af sindssygdommen skizofreni, hvilket gjorde ham utilregnelig som konge. Han tog på adskillige drukture med en prostitueret kvinde, og de hærgede byens bordeller og tæskede pigerne. 

Johan Friederich blev hans personlige livslæge, og senere ansat ved hoffet. Han fik overtalt Christian den 7 til at underskrive adskillige aftaler, og fik dermed sat sig selv i en meget magtful position. Han gennemførte en lang række reformer, men blev til sidst arresteret, og dødsdømt for magtmisbrug og majestætsfornærmelse.