Adelsvælden

Adelsvælden 1536-1660

Har fået sit navn fordi det i høj grad var en periode hvor adlen sad på en stor del ad den politiske og økonomiske magt. Perioden var stærkt påvirket af krige, især med svensken. Danmark strækte sig dengang (ink. nuværende danmark) helt til Skåne, Halland og Blikinge, dog eks. Sønderjylland. Samt kongen var hertug af Slesvig og Holsten.

I 1620 sejlede en dansk flåde til Indien, hvor det lykkedes at etablere støttepunkt ved en lille by der hed Trankebar. Det gjorde man tildels fordi Christian d. 4 ville gøre Danmark til en kolonimagt. 

Christian d. 4 ønskede en mere aggresiv udenrigspolitik, men det ønskede rigsrådet ikke at finansiere. Christian d. 4 havde dog adgang til penge fra andre steder, således kunne han opruste en uden at rigsrådet anede råd.

Historiemaleri af Wilhelm Marstrand, fra 1865. Christian 4. står d. 1. juli 1644 såret på dækket af skibet 'Trefoldigheden' midt under kampen mod den svenske flåde syd for Gedser

Trediveårskrigen, også kendt som kejserkrigen, havde fatale konsekvenser for Danmark. Danmark havde som sådan intet at gøre i krigen, og var blevet rådet af bla. rigsrådet til at holde sig væk, men Christian d. 4 trodsede deres råd og drog mod syd. Helt formelt var det ikke kongen, men hertugen af Holsten der drog i krig og måtte lide under store tab af bla. sønderjylland op til kongeåen efter nederlaget ved Lutter am Barenberg i 1629.

Efter triedveårskirgen måtte sverige ses om den store vinder. Danmark oprettede en hær igen, og forsøgte at slå svensken, men svensken var for stærk og besatte næsten hele Danmark. Svenskerne havde igennnem deres kampe skabt så mange uvenner at bla. Polen kom Danmark til undsætning og fordrev svensken. Krigenene blev kendt som Karl-gustav krigen.